nyhed

Ritzau rapporterer om Hagens Fjedre og deres forløb i Innovation Factory North

”Nogle gange er man nødt til at springe ud fra en lidt større højde, end man plejer. Vi hoppede ud i digitalisering og Industri 4.0, og det er vi meget glade for i dag.”

Lagt online: 06.04.2022

I en pressemeddelelse fra Erhvervsstyrelsen fortæller Henrik Hagens omkring, hvad forløbet i Innovation Factory North har medført for deres familieejede virksomhed i Støvring. Blandt andet har det sat skub i digitaliseringen i virksomheden og måden hvorpå, de tilgår og anvender data, hvilket har ført til højere produktivitet og kvalitet i produktionen.

Hagens Fjedre og deres 200 medarbejdere skiftede for alvor gear for omkring 3 år siden og da Henrik Hagens besluttede i højere grad at fokusere på digitalisering. Det startede blandt andet med deres deltagelse i Innovation Factory North, som har arbejdet sammen med virksomheden de sidste 3 år.

Henrik Hagens på sit lager i Støvring. FOTO: Hagens Fjedre

I dag har virksomheden installeret sensorer på 17 af virksomhedens maskiner, som præsenterer data direkte til operatøren ude ved maskinen. Dette har medført at beslutninger i højere grad træffes på et solidt grundlag: 

”Vi synes og tror ikke længere – nu har vi data i stedet. Det betyder, at produktionslederen og produktionschefen sammen med de enkelte medarbejdere på maskinerne kan tage en dialog baseret på fakta og gå direkte til konkret problemløsning.”

Læs hele historien fra Ritzau her

Lyder det interessant med et forløb I innovation Factory North, er I velkommen til at tage kontakt til projektleder Astrid Heidemann Lassen på ahl@mp.aau.dk.